Sætter I på klinikken pris på æstetik, detaljer og godt håndværk, er det oplagt at prøve en tandkrone fra Frontdental.
Vi har hos Frontdental specialiseret os i fortandsrestaureringer, hvad enten det gælder implantater, facader/veneers eller almindelige kronebehandlinger. Vi er ikke bange for at tage imod selv kritiske og skeptiske patienter, da vi gennem tiden har afhjulpet mange problematiske cases.
De fleste tandlæger ved, at der er meget stor forskel på tandkroners udtryk i form af kronernes naturlighed og pasformskvalitet, afhængig af den tandtekniker eller det dentallaboratorium, der udfører arbejdet.
For os er det en passion at levere den allerbedste kvalitet, og vi arbejder altid intenst på at forbedre os, så du får den mest naturtro morfologi og æstetik. Vi laver en pasform, som forkorter patientens tid i stolen ved afprøvning og cementering, så du som tandlæge ikke spilder tid på tilpasning og forkert farve.
Alle kan lave en hvid tand, men ikke alle har det, der skal til for at lave tanden naturlig. Tænder er meget komplekst opbygget, består af mange farver, translucenser og opaciteter, og det er derfor betydeligt sværere at lave dét naturlige spil i porcelænsarbejdet, som er nødvendig for, at kronen ikke syner kunstig. Det tager lang tid at lære, forstå og udtænke den enkelte tands farveopbygning, når detaljerne skal ligge i deres naturlige lag inde i selve tandkronen, fremfor at blive påmalet, som er den metode man oftest benytter sig af på dentallaboratorierne. En påmalet farve eller detalje (indfarvning) resulterer i en unaturlig refleksion og giver unaturlige skyggevirkninger. Og desværre holder farvekorrektionen og detaljerne kun i ganske få år, da det vil blive slidt af ved almindelig tandbørstning.