Vi laver både hybridbroer på implantater og fuldkæbebroer på almindelige tandstubbe. Eksempelvis er det oplagt at lave en kunstig gingivaimitation på broer, hvor der er større knoglesvind eller lange tandhalse, så dark spaces fuldstændig undgåes. Og det behøver ikke kun at være på implantater. Det kan også gøres ved konventionel teknik, eller på almindelige kroner hvor gingiva har trukket sig.
I nærmere fremtid vil vi kunne levere den allernyeste teknik indenfor hybridbroer og implantater i high performance polymer. Materialet kaldes Pekkton og er 80% stærkere end den velkendte polymertype Peek. Broerne bliver lavet med cementeret enkeltandskroner og lyshærdet gingivaimitation og giver den ultimative æstetik, selv på de største cases.
Jo mere kompliceret teknik, desto mere æstetisk difference kan du forvente i sammenligning med andre dentallaboratorier.