Implantatbehandling på fortænder og de første kindtænder er nogle af Frontdentals forcer, fordi vi netop her kan gøre en stor forskel i det æstetiske udtryk.
Implantatbehandlinger er den konstruktionsopgave, der oftest giver de største problemstillinger, når der skal laves en naturlig, formmæssig rekonstruktion. Det kræver, at man som tandtekniker har en stor formmæssig forståelse for at opnå en naturlig tandstilling og morfologi. Det er dog i de fleste tilfælde muligt, selvom de fysiske forhold sjældent er så optimale som ved en normal kronebehandling på de eksisterende resttænder.
Vi foretrækker derfor individuelt producerede originale abutments til at løse implantatbehandlingen, fordi de som regel giver bedre mulighed for at rette op på eventuelle skævheder og unaturlig formgivning.
Derfor bliver alle forstærkningsdele til kroner og broer konstrueret og designet på laboratoriet i Aarhus for at sikre en optimal holdbarhed uden tab af æstetikken.
Alle forstærkningsdele i zircon og metal bliver produceret af Straumann i Schweiz. Individuelle implantatkonstruktioner bliver også lavet af Straumann samt Astra Dentsply i Sverige. Med mindre andet ønskes, bruger vi udelukkende originalproducerede abutments for at sikre en lang garanti og den bedst mulige kvalitet på alle implantatsystemer.